I flyet havde en ung mand lagt sin beskidte og ildelugtende fod direkte på mit armlæn. Jeg bad ham flere gange om at fjerne sin fod, men han svarede:
— Nej, jeg har det fint sådan. Hvis det generer jer, så hold jer for næsen eller skift plads.😨😲😨
I flyet havde en ung mand lagt sin beskidte og ildelugtende fod direkte på mit armlæn. Jeg bad ham flere gange om at fjerne den, men jeg indså hurtigt, at han hverken respekterede høflighed eller andre. 😨😲
Jeg rejste for at møde mine forældre igen efter næsten et års adskillelse. Alt, hvad jeg ønskede, var at nyde flyveturen i ro, lukke øjnene og hvile mig i de fem lange timer.
Men mine planer blev ødelagt få minutter efter afgang.
En modbydelig lugt spredte sig pludseligt omkring mig. Først troede jeg, at den kom fra mad eller et problem i flyet. Så kiggede jeg ned… og opdagede en nøgen, beskidt fod lige ved siden af mig.
Lugten var ulidelig.
Jeg vendte mig om og så en ung mand sidde bag mig, helt afslappet, som om denne adfærd var normal. Passagererne omkring begyndte allerede at rynke på næsen og hviske.
— Fjern venligst din fod.
Han kiggede næsten ikke på mig.
— Nej, jeg har det fint sådan.
Jeg insisterede roligt: — Det er mit armlæn.
Han smilede arrogant.
— Så må du skifte plads.
Jeg skubbede hans fod væk, men han lagde den straks tilbage. Lugten blev værre og værre, og flere passagerer begyndte nu at se på scenen med afsky.
— Din fod lugter virkelig dårligt. Fjern den, du forstyrrer alle.
Han kiggede nedladende på mig.
— Hold jer for næsen.
Det var dér, jeg indså, at venlighed ikke virker på nogle mennesker. Så jeg besluttede at lære ham respekt på en meget simpel måde… 😒😧
👉 Fortsættelsen af historien findes i den første kommentar 👇👇․
Da manden endelig faldt i søvn med hovedet mod vinduet, gav stilheden i kabinen mig en mærkelig beslutsomhed. Jeg åbnede stille min taske og tog en lille tube rød gouachemaling frem, som jeg havde med for at fordrive tiden under rejsen.
Uden at lave en lyd vendte jeg mig let og begyndte at dække hans fod, som lå på mit armlæn. Den klare røde farve stod i kontrast til den beskidte hud, og efter få minutter så hans fod helt absurd ud. Nogle passagerer lagde mærke til scenen og udvekslede overraskede blikke, mens nogle forsøgte at skjule et smil.
Jeg forblev rolig, som om intet var sket, og lagde derefter min taske væk og ventede.
Få minutter senere vågnede han pludseligt, forvirret af en mærkelig fornemmelse. Han kiggede på sin fod og udbrød:
— Hvad har du gjort?!
Uden nogen stress svarede jeg:
— I mit sædeområde gør jeg, hvad jeg vil. Hvis det generer dig, så fjern din fod.
Passagererne omkring brød ud i dæmpet latter, mens manden frøs fast, tydeligt ydmyget og uden svar, og til sidst trak han sin fod væk i vrede.
