Solen badede blidt den lille rolige gade, hvor hvert hus så ud, som om det var taget direkte fra et postkort. Foran et af dem stod en gammel kvinde, krumbøjet men fokuseret, og malede langsomt et træhegn. Hvert penselstrøg var præcist, næsten delikat, som om hun lagde langt mere i det end bare almindelig maling.
To unge gik forbi på fortovet. Pigen, elegant og fuld af selvsikkerhed, kastede et hånligt blik.
— „Seriøst? Tror hun stadig, at hun kan klare det helt alene?“ hånlo hun.
— „Det ligner, at hun maler i slowmotion… i det tempo bliver hun færdig næste år,“ tilføjede hun med et spydigt smil.
Drengen brød ud i latter.
— „Hey, bedstemor! Skal vi ringe efter en professionel? Eller har du besluttet at ordne hele gaden selv?“
Den gamle kvinde svarede ikke. Hun fortsatte bare, upåvirket.
— „Se lige på det…,“ fortsatte pigen hviskende, „hun kan sikkert ikke engang se, hvor hun maler…“
— „Ja, det er mere abstrakt kunst end gør-det-selv,“ svarede drengen.
Så, i en tankeløs bevægelse, næsten for at imponere pigen, sparkede han til malerbøtten ved siden af hende. Spanden væltede voldsomt.
Den grønne maling spredte sig over jorden… og sprøjtede overalt på sin vej.
Og før de overhovedet nåede at forstå, hvad der skete… ramte en stor plet den gamle kvindes kjole. Stilheden sænkede sig. Pigen tog hånden op til munden.
— „Åh nej…“
Drengen blev let bleg.
— „Jeg… jeg gjorde det ikke med vilje…“
Den gamle kvinde stoppede endelig, langsomt… hun lagde penslen fra sig. Og det, hun gjorde bagefter, efterlod dem fuldstændig målløse.😱😱😱
↪️ Fortsættelsen i den første kommentar ⤵️⤵️⤵️.
Den gamle kvinde stod stille et øjeblik, så ændrede hendes blik sig pludseligt. Uden at sige et ord bøjede hun sig let ned, greb sin stok, som stod op ad hegnet… og til de to unges fulde overraskelse dyppede hun spidsen i den stadig friske maling på jorden.
— „Men… hvad laver De?“ stammede drengen nervøst.
For sent.
Med en hurtig og uventet bevægelse løftede hun stokken og gav ham et skarpt slag mod benet. En grøn stribe ramte hans bukser.
— „Av! Er De skør?!“ råbte han og trådte tilbage.
Pigen stod frosset fast, chokeret, ude af stand til at le denne gang.
Den gamle kvinde hævede ikke engang stemmen.
— „Synes du, det er sjovt nu?“ sagde hun roligt og så ham direkte i øjnene.
Drengen, overrasket og ydmyget, svarede ikke.
Hun trådte nærmere med langsomme, men sikre skridt.
— „Du væltede malingen… uden respekt. Nu føler du i det mindste lidt af det, du har forårsaget.“
Stilheden blev tung.
Med stokken stadig plettet grøn tilføjede hun:
— „Respekt lærer man ikke ved at grine ad andre… men ved at forstå sine handlinger.“
Denne gang fandt ingen af dem noget at sige.
